Merkantil studentereksamen
4.1 (5 %)
Opstil balance pr. 31.12.2022 for U-Pejs A/S. Der skal ikke udarbejdes
noter.
Saldobalancen fremgår af bilag 4.
I bilag 6 er en skabelon til balancen.
4.2 (5 %)
Beregn afkastningsgrad, soliditetsgrad og likviditetsgrad for U-Pejs A/S for år
2022.
4.3 (5 %)
Vurder, hvordan nøgletallene afkastningsgrad, soliditetsgrad og
likviditetsgrad kan påvirke beslutningen om at etablere en afdeling i Norge. Se spørgsmål 4.2.
U-Pejs A/S er en dansk handelsvirksomhed, der importerer og sælger udendørs pejse til pejsecentre over det meste af landet. U-Pejs A/S ejes og drives af Søren Clausen, som etablerede virksomheden i 2017, da han havde afsluttet sin økonomiuddannelse på Aarhus Universitet.
Søren Clausen havde i mange år haft ambitioner om at blive selvstændig, så han ledte målrettet efter en forretningside. På baggrund af en rapport fra ”Institut for fremtidsforskning”, om indretning af skandinaviske boliger og haver i fremtiden, udformede han virksomhedens ide: ”At dække behovet for smukke udendørs pejse til den kvalitetsbevidste forbruger”.
Søren Clausen vidste ikke meget om udendørs pejse, men han satte sig hurtigt ind i produktet og begyndte at etablere virksomheden U-Pejs A/S, som nu har eksisteret i næsten 5 år. I løbet af de 5 år har virksomheden haft en kraftig vækst og omsætter for ca. 250 mio. kr. om året.
Salgschefen mener, at der ikke er mulighed for at vækste ret meget mere på det danske marked og har derfor foreslået, at U-Pejs A/S etablerer en afdeling i Norge, hvor behovet for udendørs pejse må være stort på grund af det kolde klima. Søren Clausen vil dog afvente og se, om rentabiliteten, soliditeten og likviditeten er tilfredsstillende i regnskabet for 2022.
I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2022 har økonomichefen udskrevet saldobalancen. Se bilag 4 i Excel-filen. Økonomichefen har opstillet resultatopgørelsen for 2022. Se bilag 5 i Excel-filen.
3.1 (5 %)
Beregn indekstal til belysning af udviklingen i
miljøpåvirkningen fra 2020 til 2022 hos Proto-Print A/S.
De nødvendige informationer
findes i bilag 3.
3.2 (5 %)
Analyser udviklingen i miljøpåvirkningen fra 2020 til
2022 hos Proto-Print A/S. Se spørgsmål 3.1.
3.3 (5 %)
Vurder, om den styrkede
CSR-profil har ændret virksomhedens konkurrencestrategi.
Proto-Print A/S blev i 1995 stiftet af de to teknologinørder Ole Jensen og Claus Rasmussen og har i mere end 25 år hjulpet fremtrædende virksomheder og iværksættere i ind- og udland med 3D-printede emner. Proto-Print A/S tilbyder at printe prototyper for virksomheder, der er ved at udvikle et nyt produkt, så det kan testes, inden det sættes i produktion. Men virksomheden tilbyder også at printe mindre serier af produkter i plastik.
Da Ole Jensen og Claus Rasmussen etablerede virksomheden, var der ikke andre udbydere på markedet. De seneste år er der kommet flere virksomheder i Danmark, som tilbyder det samme som Proto-Print A/S, og konkurrencen er blevet meget hård med stor fokus på prisen.
På et bestyrelsesmøde for 3 år siden blev det derfor besluttet at styrke virksomhedens CSR-profil. Der var ikke tidligere lagt vægt på produktionens miljøpåvirkning, men udviklingen i samfundet og kundernes interesse i miljøbelastningen fra de printede emner samt den hårde konkurrence førte til beslutningen om en styrket CSR-profil.
For at forbedre virksomhedens miljøpåvirkning er flere af de store 3D-printere skiftet ud med mere energieffektive modeller, som også printer med et mindre forbrug af plastik. I pakkeafdelingen har man haft fokus på forbruget af plast til indpakning, som så vidt muligt er erstattet med genbrugspap.
2.1 (5 %)
Beregn de variable enhedsomkostninger for CheapWheels ved køb af 1.000
stk.
De nødvendige informationer fremgår af bilag 2.
2.2 (5 %)
Beregn
dækningsbidraget pr. stk. og dækningsbidraget for hele partiet af CheapWheels.
2.3 (5
%)
Vurder, hvor mange CheapWheels der skal afsættes for, at omkostningerne til
markedsføringsindsatsen bliver dækket.
2.4 (5 %)
Vurder, hvorfor salgschefen
mener, at Sprint A/S ikke skal forhandle billigere modeller af el-løbehjul.
Sprint A/S, med hovedsæde i Silkeborg, importerer el-løbehjul i høj kvalitet fra USA og videresælger disse til specialbutikker i Danmark. Sprint A/S har 90 % af markedet for kvalitetsløbehjul. Indkøbschefen har længe været på udkig efter nogle billigere modeller, som kan sælges igennem de store butikskæder som fx Power, El-Giganten og thansen. På en messe i Texas USA fandt han en ny model CheapWheels til en væsentlig lavere indkøbspris end modellerne i det nuværende sortiment.
Indkøbsprisen ved køb af 1.000 stk. CheapWheels er 48 USD pr. stk. Kursen på 100 USD er 701.
Forsikringspræmien er 4 % af indkøbsprisen, og fragtomkostningerne fra USA til Hamborg Havn er 2.000 USD.
Fra Hamborg til Silkeborg sørger et dansk fragtfirma for transporten, og det koster 4.500 kr. Tolden på
løbehjulene fra USA er 50 kr. pr. stk., og speditionsomkostningerne udgør kr. 1.200 for hele
partiet.
Salgschefen mener, at de nye løbehjul skal sælges for 598 kr. pr. stk. Hun er dog ikke helt
så begejstret for CheapWheels og mener, at det er en dårlig idé at forhandle billigere modeller.
Hvis CheapWheels indkøbes, kræver det en markedsføringsindsats over for de potentielle kunder, og den vil koste kr. 25.000.
1.1 (10 %)
Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der
har haft betydning for den økonomiske udvikling i T. Hansen Gruppen A/S fra 2019 til 2021.
1.2 (15 %)
Analyser udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra
2019 til 2021 ved hjælp af de fundne forhold. Se spørgsmål 1.1.
Nøgletallene fremgår af bilag 1.
1.3 (10 %)
Vurder, hvordan indekstallenes
udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2019 til 2021.
Nøgletallene fremgår af bilag 1.
1.4 (5 %)
Forklar, hvorfor egenkapitalens forrentning er større end afkastningsgraden i
2021.
Nøgletallene fremgår af bilag 1.
1.5 (5 %)
Vurder, hvilke vækststrategier T. Hansen Gruppen A/S anvender.
1.6 (5 %)
Vurder, hvordan T. Hansen Gruppen A/S’ forretningsmodel vil blive påvirket,
når virksomheden udvider til det svenske marked.
T. Hansen Gruppen A/S blev grundlagt i 1991. Koncernen består af butikskæden thansen og grosistvirksomheden AD Danmark A/S. thansen har 84 detailbutikker i Danmark og 39 i Norge, der alle handler med scootere, cykler, elektronik, campingudstyr og fyrværkeri mv. samt reservedele og tilbehør til biler, knallerter, scootere og cykler. Senest er sortimentet udvidet med både og maritimt udstyr. AD Danmark A/S sælger og distribuerer autoreservedele til det professionelle marked gennem 38 afdelinger i Danmark.
Virksomheden blev grundlagt af Bent Jensen og var i begyndelsen et hobbyprojekt, der senere blev til et postordrefirma med salg af udstyr og reservedele til knallerter. Virksomheden oplevede fra starten en stærk vækst, og forretningen blev senere udvidet med mobiltelefontilbehør og autoreservedele. I november 2002 åbnede Bent Jensen den første thansen koncept-butik i Kolding, og i 2003 opkøbte Bent Jensen desuden en række autoreservedelsforretninger, hvilket blev starten på den landsdækkende butikskæde. De efterfølgende år blev sortimentet jævnligt udvidet, og thansen gik fra at være niche-butikker til at betjene alle danskere.
I dag er thansens værditilbud at tilbyde kunderne høj service genneme et stort butiksnet med et bredt sortiment, webshop med Click & Collect, hurtig fragt og levering, prismatch og 365 dages fuld returret.
I 2017 var T. Hansen Gruppen A/S klar til at satse udenfor Danmarks grænser og opkøbte derfor den norske kæde Torshov Bilrekvisita AS. T. Hansen Gruppen A/S har løbende udvidet i Norge, og der er nu 39 thansen butikker.
I 2016 blev AD Danmark A/S etableret, da T. Hansen Gruppen A/S opkøbte grosistvirksomheden Mekonomen Danmark
A/S. AD Danmark A/S leverer kvalitetsreservedele til den professionelle autobranche og er lagerførende i
alle former for reservedele til attraktive priser.
I 2021 beskæftigede T. Hansen Gruppen A/S 1.060
medarbejdere. Omsætningen var kr. 1.867 mio. og resultatet før skat var kr. 229 mio.
Til denne opgave foreligger der følgende materiale:
Artikler:
Nøgletal:
Dette opgavesæt består af 4 opgaver. Til hver opgave er der et antal spørgsmål med en vejledende
vægt, som benyttes ved bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse.
Alle opgaver
besvares uafhængigt af hinanden. Til opgaverne medfølger en Excel-fil med en række bilag, der indeholder
data og skabeloner. Desuden medfølger en Word-fil, hvor alle spørgsmålene
fremgår.
Download:
Word-filen med alle
spørgsmålene kan hentes her. Word-fil
Excel-filen med alle bilag kan hentes
her. Excel-fil
Husk:
Gem
filerne på din disk, inden du begynder at anvende dem.
Det er ikke tilladt at
kommunikere med andre under eksamen.
Fredag den 26. maj 2023
Kl. 9.00-13.00